Klagevejledning

Klager skal i første omgang rettes til Rejsekort Kundecenter via kontaktformularen. Hvis du er uenig i Rejsekort Kundecenters afgørelse af en sag, kan du klage til en af instanserne nedenfor. Rette klageinstans afhænger af, hvad klagen vedrører.

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro
Du kan klage til Ankenævnet over en civilretlig uenighed mellem dig og en trafikvirksomhed i Danmark angående rejser med kollektiv trafik. Ankenævnet behandler hovedsageligt tvister om økonomiske krav som opkrævning af kontrolafgifter og refusion af billetter. Du kan klage via klageskemaet på www.abtm.dk.

Inden du kan klage til Ankenævnet, skal du først have klaget skriftligt til Rejsekort Kundecenter eller den relevante trafikvirksomhed. Hvis du ikke er tilfreds med svaret, kan du klage til Ankenævnet.

EU-Kommissionens online klageportal
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særligt relevant, hvis de er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives

→ 
Gå til klage indgivelse

Ved indgivelse af en klage skal klageren angive e-mail adressen administration@rejsekort.dk.

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden behandler klager over Rejsekort & Rejseplan A/S' generelle vilkår samt markedsføring og reklamer (Markedsføringsloven).

Forbrugerombudsmanden kan desuden behandle klager over fx manglende overholdelse af oplysningskrav, tredjemands misbrug af kort, god skik m.v. i henhold til lov om betalinger.

Datatilsynet

Klager over Rejsekort & Rejseplan A/S’ behandling (registrering, videregivelse etc.) af dine personoplysninger, herunder i forbindelse med spærring af et Rejsekort, behandles af Datatilsynet.

Spørgsmål og tvister om fortolkning af kortbestemmelserne er underlagt dansk ret.

DSB’s Kundeambassadør
Hvis du har modtaget et skriftligt svar vedr. rejse med DSB, og du ikke er tilfreds med afgørelsen, kan du henvende dig til DSBs kundeambassadør.

→ Læs mere om henvendelse til DSB's kundeambassadør.